Efter sidste slagtning har vi fået fremstillet en mindre mængde Frankfurtere. Der er lavet to slags – Hvidløg og Nebraska, som var de to typer, der blev mest efterspurgt, sidste gang vi slagtede. Pølserne er pakkede i portioner af 2 kg.
Der er kun begrænset mængde, så du skal reagere hurtigt, hvis du ønsker at få nogle af de gode, kødfulde frankfurtere lavet på lokalt fremavlet kød fra Holme Ådalen
I denne uge bliver der slaget 2 voksne dyr. De skal nu hænge og modne, før de parteres og laves til pølser m.m.
Vi vil denne gang få lavet en del af kødet til grill pølser, der kan lægges på grillen i de forhåbentlig gode sommer aftener, vi stadig har til gode.
Der vil være forskellige varianter, f.eks
Alm. frankfurtere, chillipølser, hvidløgspølser, Nebraska pølser, Ramsløg/tomat pølser, Ostepølse med løg, Hvidløgspølser
Der bliver også lavet et antal spegepølser. Der vil være forskellige varianter: alm. oksespegepølse, hvidløgsspegepølse og grøn peber spegepølse
Varerne vil være klar til afhentning torsdag eller fredag i uge 30 i Holsted fra Welfare Food, som står for fremstillingen.
Bestilling kan ske på fanen Kødsalg, og du vil derefter modtage en bekræftelse på, at din bestilling er modtaget.
På generalforsamlingen den 8/4 blev Flemming Pedersen og Carsten Skjødt genvalgt til bestyrelsen. Bjørn Bjerre ønskede af helbredsmæssige årsager at træde ud og i hans sted blev Brian Jeppesen valgt.
Som suppleant til bestyrelsen blev Kim Christensen valgt.
Bjørn var med i den oprindelige arbejdsgruppe, der startede projektet op i 2009. Formanden overakte en lille gave og takkede Bjørn for indsatsen igennem de mange år.
Foråret er kommet til Holme Ådalen
Derfor vil det glæde os at se foreningens medlemmer og andre gode mennesker til nogle timers forårsarbejde og socialt samvær i engene ved Holme Å.
Dyrene skal sørge for naturplejen omkring vores by fra april til oktober. De æder græsser, siv, vilde planter samt skræller og bearbejder opvækst af piletræer. Dyrenes indsats er med til at sikre bedre betingelser for de vilde engplanter og dyreliv. I tilgift får vi noget lækkert Holme Å Kød fra den grønne eng.
Tid: Lørdag den 27. april 2019, kl. 9.00 til 13.00
Mødested: Naturuniversitetet, Smedebakken 30 a, Starup, 7200 Grindsted.
Dagens program:
Dagens opgaver består bl.a. af eftersyn og vedligehold af de eksisterende hegn samt evt. opsætning af nyt hegn. Herudover reparation af gangbroer, fjernelse af væltede træer samt rydning af piletræer i engene. Der er opgaver, der passer til alle – uanset alder og størrelse, så bare find gummistøvlerne frem og mød op.
Medbring gerne motorsav og buskrydder!
Klokken 13.00 byder foreningen på øl, vand og noget at spise.
Vi får helt sikkert nogle hyggelige timer sammen i et dejligt forårs vejr.
Mandag d. 8. april 2019, kl. 19.00
Multihuset, Smedebakken 16, Starup, 7200 Grindsted.
Dagsorden:
1) Valg af dirigent og referent.
2) Bestyrelsens beretning.
3) Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
4) Foreliggende forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.
5) Foreningens udvikling – åben debat.
6) Fremlæggelse af budget samt godkendelse heraf.
7) Valg til bestyrelse og en suppleant: På valg fra bestyrelsen er: Flemming Pedersen og Carsten Skjødt.
Bjørn Bjerre ønsker grundet helbredsmæssige udfordringer at udtræde af bestyrelsen, hvorfor der skal findes en suppleant for ham (1 år).
8) Valg af revisor og en revisor-suppleant.
9) Eventuelt.
Efter generalforsamlingen vil direktør for Welfare Food ApS Peder Burgaard Sørensen fortælle om, hvordan firmaet (tidligere Holsted Slagtehus) vil lave kvalitetskød med fokus på dyrevelfærd. Peder driver sammen med Thomas Bruun Guldager Highland Cattle og har gennem flere år leveret højlandskvæg til slagteriet i Holsted.
Der inviteres til Suppedag i
Holmeåborg, Holmeåvej 2 , Starup
Søndag den 10. Marts fra kl 11 til 14.
Alle – både medlemmer og interesserede – er velkomne. Vi giver en portion oksekødssuppe kogt på gode, sunde råvarer fra vore egne dyr. Kaffe og kage , samt øl og vand kan købes til fornuftige priser.
Der vil blive fortalt lidt om, hvad der rører sig i Afgræsningsforeningen, og der vil være mulighed for at få en snak med nogle af dyreholderne, hvis man skulle have lyst til det.
© 2023 Holme Ådalens Afgræsningsforening
Tema af Anders Noren — Op ↑