Der er rigtig mange mennesker i dag, der sympatiserer med tanken om økologisk fremstillede fødevarer, fordi man er bekymret over de vilkår, som det konventionelle landbrug byder både husdyrene og naturen.
Økologisk drift er mere arbejdskrævende og giver reduceret udbytte. Som konsekvens heraf er økologisk producerede produkter nødvendigvis en smule dyrere end traditionelt fremstillede varer, og myndighederne stiller derfor skrappere regler til økologisk drift for at sikre sig mod misbrug af kundernes velvilje.
Der er en lang række betingelser, der skal være opfyldt for, at man kan kalde sit produkt for økologisk fremstillet. Reglerne omfatter bl.a.:
- Krav til miljø- og dyrevenlig opdræt/dyrehold/drift
- Krav om registrering som økologisk dyreholder
- Fødevarelovgivningen
- Regler for markedsføring
Dyreholdet skal registreres som fødevarevirksomhed hos forskellige myndigheder som økologisk, og myndighederne vil derefter ved kontrolbesøg sikre at reglerne overholdes.
Fodring af dyrene skal følge forskellige retningslinier angivet af dels EU og dels landbrug- og fødevarelovginingen i Danmark.
Der er restriktioner på behandling af dyrene med medicin. Der skal føres en logbog over behandlingen, og tilbageholdelsestiden efter endt behandling er to gange så lang som i konventionelt dyrebrug.
Det er ikke tilladt at opbevare eller bruge veterinær medicin til andre dyr end dem, dyrlægen har anført på emballagen, og eventuelle medicinrester skal fjernes fra bedriften.
Mere end tre behandlinger med veterinære lægemidler inden for 12 måneder medfører, at dyret skal omlægges som økologisk på ny.
Der er også specielle krav om transport af dyrene til slagteri. Der må maksimalt være 8 timers transporttid til slagteri/slagtning.
Du kan finde flere oplysninger om økologisk landbrug ved at klikke på linket https://okologi.dk/forbruger