Gennem et medlemsskab af Holme Ådalens Afgræsningsforening støtter du foreningens arbejde med naturplejen. Der er mulighed for forskellige former for medlemskab, og det er ikke en betingelse at man ejer dyr. De fleste er “passive” medlemmer, der blot ønsker at bakke op være en del af den gode ide.
Medlemskabet giver dig endvidere fortrinsret til at købe kød fra kvæget, som du også kan nyde in natura i fennerne sommeren igennem.
Herudover afholder foreningen forskellige sociale aktiviteter i løbet af året som eksempelvis engvandringer, ekskursioner og grillaftner. Typisk i foråret er der et par frivillige arbejdsdage, hvor hegn gås efter, pilekrat ryddes op og lign.
Et års medlemskab koster 150 kr.